|
 |
|
Ejnar Bryld (Læs Ejnars CV her)
Autoriseret cand. psych., specialist
og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.
Ejnar har en fortid som HR konsulent og manager samt chefpsykolog hos
Danfoss og har efterfølgende været ansat som managementkonsulent hos
Udviklingskonsulenterne. Ejnar har haft selvstændig virksomhed inden for
arbejds- og organisationspsykologi siden 1998, herunder været partner i
Center for Organisationspsykologi i en årrække.
Ejnar har en international konsulentuddannelse fra GIC/Gestalt Institut
of Cleveland, USA og er akkrediteret Executive Business Coach fra
Ashridge Business School, London.
Ejnar arbejder både i private og offentlige organisationer og varetager
især opgaver inden for lederudvikling, ledercoaching og strategi- og
forandringsprocesser. Hertil kommer mere klassiske arbejdspsykologiske
opgaver inden for stress, trivsel og konflikthåndtering.
Ejnar er tilknyttet MBA-uddannelsen (MMT) på Aalborg Universitet som
ekstern underviser og har gennem årene været underviser og træner på en
lang række interne lederudviklingsforløb for offentlige og private
organisationer.
|
|
|

|
|
Vibe Strøier
(Læs Vibes CV her)
Autoriseret cand. psych., specialist
og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi, specialist og
supervisor i psykoterapi. Vibe er tillige uddannet i samfundsfag på KU.
Vibe har en fortid som souschef i en 4 årig periode i en
behandlingsinstitution med unge med en psykiatrisk diagnose. Derefter
var hun med til at opbygge DISPUK og var i en række år uddannelsesleder
og souschef der. Vibe har været selvstændig konsulent siden 1993.
Vibe’s særlige interesse er udviklingsprocesser i offentlige
virksomheder i den styringsmæssige kompleksitet, det medfører at være i
en politisk organisation. Her varetager hun en bred vifte af
organisationspsykologiske opgaver og har typisk længerevarende forløb,
hvor hun designer forløb på alle niveauer i organisationen: Bestyrelser,
direktioner, mellemledere og medarbejdergrupper.
Vibe underviser på arbejds- og organisationspsykologi på
Psykologi-studiet på Københavns universitet, og har det hele taget
gennem de sidste 15 år været involveret i uddannelse af psykologer og
udviklingen af fagets professionsrettede kompetencer. Herudover er Vibe
ekstern underviser på MPG–uddannelsen på CBS. |
|